Vi vil her beskrive, skolens samlede evalueringsmetoder, herunder hvilke evalueringsmetoder der anvendes hen over skoleåret. Disse tager udgangspunkt i Friskoleloven. 

Denne siger: 

§1 b. Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, om sit syn på elevernes udbytte af skolegangen. 

Stk. 2. Som led i undervisningen skal skolen løbende foretage evaluering af elevernes udbytte. 

Evalueringen danner grundlag for, at undervisningen tilrettelægges, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger med det formål, at eleven så vidt muligt, tilegner sig de kundskaber og færdigheder, der følger af de fastsatte slutmål. 

Stk. 3. Skolen skal regelmæssigt evaluere skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgning på evalueringen. 

§1 c. Skolen offentliggør sine slutmål, delmål og undervisningsplaner, og resultatet af evaluering og opfølgningsplan på skolens hjemmeside på Internettet. 

Rudolf Steiner-skolen i Aarhus har en lang tradition og en veludviklet praksis for evaluering af undervisningen og af elevernes udbytte af undervisningen. Der sker evaluering på mange forskellige møder i løbet af skoleåret gennem:

• vidnesbyrd
• forældremøder og konsultationer
• ugentlige lærermøder
• udstillinger og sceneoptræden ved årstidsfester m.m. 
• periodehæfter
• prøver 

Fravalg af afgangsprøver og tilvalg af vidnesbyrd

Vi er en friskole og derfor har vi mulighed for at fravælge “den klassiske bedømmelseskultur”, hvor eksaminer og karakterer er en stor del af skolelivet. Det betyder, at vi evaluerer vores børns viden og fremgang rent fagligt efter følgende evalueringsplan:

• Test indgår ikke som en sædvanlig del af undervisningen i skolens fag, men inddrages om nødvendigt, alt efter den enkelte faglærers beslutning om nødvendigheden af samme. 
• Diagnostiske prøver anvendes de steder det giver mening for os i dansk og matematik. 
• Alle elever evalueres i deres vidnesbyrd. Ved skoleårets afslutning uddeles der fyldige skriftlige vidnesbyrd til eleverne i 2., 4., 6., 8., 9. og 10. klasse samt på 2. HF. 

Hvad er et vidnesbyrd?

Vidnesbyrdet udfyldes af alle elevens lærere i alle elevens fag. Et vidnesbyrd beskriver elevernes faglige og sociale ståsted og udvikling. I de mindste klasser henvender vidnesbyrdene sig primært til forældrene, der dog kan bruge visse dele deraf som grundlag for samtale med barnet. 6. klasses vidnesbyrd er skrevet direkte til eleven i du-form, men med krav om, at forældrene også læser det, da de vil kunne uddrage noget andet end eleven. Fra 8. klasse og i resten af skoleforløbet er vidnesbyrdene skrevet til både forældre og elev, men tager også hensyn til den enkelte elevs uddannelsesvej og er derfor målrettet denne. Hvis en elev således ønsker at forlade skolen efter 9. eller 10. klasse, retter vidnesbyrdet sig også mod samfundet og det videre skoleforløb, som eleven ønsker at påbegynde. Igennem kendskab til læreplanen samt forståelse for og indblik i menneskets udvikling forsøger læreren at skildre elevens indsats og evner i forhold til dennes viljes-, følelses- og bevidsthedsmæssige udvikling under hensyntagen til elevens alder. En sådan bevidsthed hos læreren giver en naturlig differentiering af vidnesbyrdene.

Internt stilles der visse krav til vidnesbyrdets indhold:

• Indstilling til faget – bl.a. evalueres elevens engagement og koncentration, evne til begejstring, undren og nysgerrighed samt hukommelse og fantasi.
• Elevens evne til at bearbejde det faglige – balance mellem at være reproducerende og skabende. Tydelig forskel mellem at være nøgternt refererende og selvstændigt bedømmende. Den æstetiske arbejdsproces og udførelse. Orden, skrift og tegninger/illustrationer.
• Kunnen og standpunkt i faget. 
• Et billede af elevens samlede “almene” og faglige udvikling. – Hvor skal der fremover sættes ind? Hvad har eleven udviklet af iboende evner og anlæg? Hvad bør enten anspores, bestræbes eller kræves? Er eleven udholdende, trofast, ansvarlig og pligtopfyldende? 
• Social indstilling i det daglige arbejde – Hvad og hvordan har eleven givet noget til fællesskabet i klassen? Kan eleven arbejde sammen med andre i f.eks. gruppearbejde? 

Forældremøder og konsultationer 

Det er væsentligt for skolen at have en god kontakt til forældrene. Denne skabes blandt andet igennem to årlige forældremøder i hver klasse. På møderne behandles de emner, der er fælles for hele klassen og ikke individuelle spørgsmål. Lærerne giver et billede af det alderstrin, som klassen befinder sig på ud fra menneskekundskaben og barnets normale udviklingsvej. Der fortælles om klassens indsats i undervisningen og dens sociale ressourcer. En eller flere af klassens faglærere er ofte til stede og bidrager til at beskrive klassen. Igennem samtale og diskussion skabes der et billede af klassen, set ud fra forældrenes oplevelse igennem barnet. Særlige situationer og undervisningsforhold kan tages op. 

​Der foregår konsultationer i både de små og store klasser. Her gives der mulighed for at gå ind på det enkelte barns individuelle situation. Her bringes barnets faglige standpunkt til bevidsthed, dets indsats i skolen, hjemmearbejde, personlige problemer og sociale egenskaber bliver diskuteret. Der er en årlig konsultation i til hver elev. Fra omkring 6. klasse deltager barnet også.  I mere komplekse tilfælde afsættes der tid til et eller flere længerevarende møder med forældre og/eller barn samt evt. relevante instanser.  

Ugentlige lærermøder 

Hver torsdag er der ugentlige lærermøder. Vi kalder dem “torsdagskonferencer”. Under torsdagskonferencerne sker der en løbende evaluering på flere forskellige niveauer. Dels evalueres eleverne og dels evalueres lærernes undervisning. 

På Rudolf Steiner-Skolen i Aarhus har vi fire forskellige former for konferencer: 

• Minikonferencer – hvor lærerne i grundskolen (0.-8. klasse) mødes i små teams omkring klasserne. Vi mødes i teams i børnehaveklassen, 1.-2. klasse, 3.-4. klasse, 5.-6. klasse og 7.-8. klasse. Her er der mulighed for at gå mere i dybden med de enkelte elever og klasser, hvor evalueringen i høj grad hersker. Eleverne i de forskellige klasser beskrives og evalueres på skift i et fast rullende system. Både elevens faglighed, trivsel og sociale færdigheder beskrives, ligesom hele klassens trivsel og kunnen bliver beskrevet.
• Underskolekonference: Her mødes alle lærere i grundskolens 0.-8. klasse til et lærermøde af mere teknisk karakter.
• Overskolekonference: Her mødes lærerne fra 9. -2.HF. Her er der, ligesom på minikonferencen også plads til at evaluere eleverne og gå mere i dybden med de enkelte klasser. Eleverne i de forskellige klasser beskrives og evalueres på skift i et fast rullende system. Både elevens faglighed, trivsel og sociale færdigheder beskrives, ligesom hele klassens trivsel og kunnen bliver beskrevet.
• Fælleskonferencen: Her mødes alle skolens ansatte og arbejder med skolens pædagogik. Lærernes undervisning evalueres også bl.a. ved, at lærerne på skift “underviser”; deres kolleger i det, de laver til dagligt i klasserne eller ved at lærerne i fællesskab dykker dybere ned i det pædagogiske.  

Udstilling og optræden til årstidsfester 

I løbet af skoleåret bliver resultaterne af undervisningen vist frem for skolen, forældrene og for offentligheden. Dette giver alle der ser forestillingerne mulighed for at evaluere det sete i forhold til skolens undervisningsplaner. Lærerne evaluerer dels individuelt og dels på lærermøderne og i udvalg de forskellige opvisninger og udstillinger. 

Periodehæfter

I de små klasser bruges der ikke bøger overhovedet og heller ikke i mellemskolen bruges bøger i særlig stor udstrækning, i stedet fremstiller eleverne deres egne bøger/hæfter, de såkaldte periodehæfter. Til hver periode, der er af tre til fem ugers varighed, fremstiller eleverne enten et periodehæfte eller noget tilsvarende, der dokumenterer det pensum, der er gennemgået i perioden. Efter endt periode får læreren hæftet til gennemlæsning og kort tid efter får eleverne deres hæfter tilbage med lærerens skriftlige/mundtlige kommentarer til arbejdet. 

Undervisningsplaner og studieplaner

Udover de generelle evalueringsmetoder ovenfor, arbejder lærerkollegiet, i både grundskole og hf, løbende med undervisningsplaner – hvorudfra de hvert år udarbejder deres lære- og studieplaner. Nedenfor kan læses om hvad der i de seneste og indeværende år har givet anledning til mere uddybende planer.