Optagelsesprocedure

Trin for trin

Skriv dig op på venteliste hurtigst muligt

Vi anbefaler, at du som det første skriver dig op til Steiner HF. Hvis du er under 18 år, skal dine forældre skrive dig op med deres MitID lige her. Er du over 18 år skal du udfylde denne blanket og sende til ka@rssaarhus.dk.

Indmeldelsessamtale

Når du eller dine forældre har skrevet dig op på ventelisten, vil vi invitere jer til en indledende snak med vores rektor. Du er velkommen til at deltage alene eller tage dine forældre med. Til samtalen vil I snakke lidt ind i, hvad du forventer af din ungdomsuddannelse, og hvordan vi kan imødekomme dig bedst muligt.

Besøgsdag for kommende elever

Når du har skrevet dig op til Steiner HF vil vi foråret forinden invitere dig til både indmeldelsessamtale og besøgsdag for kommende elever. Under besøgsdagen har du mulighed for at danne dig et indtryk af hverdagen, undervisningen samt lærerne. Besøgsdagen er for alle jer, som er interesserede i at starte i Steiner HF efter sommerferien. Det er således også en god mulighed for at møde dine kommende klassekammerater.

Motiveret ansøgning

Hvis du, efter den indledende snak og det efterfølgende besøg, ønsker at starte på Steiner HF, vil du blive bedt om at skrive en motiveret ansøgning. I ansøgningen kan du sætte ord på, hvad du motiveres af, hvilke forventninger du har til Steiner HF, og hvilke udfordringer du måtte have. Ansøgningen bruges som et pædagogisk redskab til at orientere dine kommende underviserne om dit ståsted forinden studiestart, så de kan møde dig bedst muligt.

Ansøg om optagelse på www.optagelse.dk

Husk at du altid skal ansøge om Steiner HF via Børne- og Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriets officielle ansøgningssystem på www.optagelse.dk.

Har du spørgsmål?

Så tøv ikke med at kontakte HF-koordinator Kathrine Alby på ka@rssaarhus.dk  eller 31 17 23 62

Vi har plads til hele dig

Du behøver ikke at have gået på en steinerskole for at tage en Steiner HF. Måske kommer du fra en almindelig folkeskole, en anden friskole eller en efterskole. Som regel er Omkring halvdelen af elever på Steiner HF kommer fra andre skoler.

Optagelsesprocedure hvis du kommer fra vores grundskole

Allerede i 9. klasse bliver en mulig optagelse i Steiner HF drøftet med eleven og elevens forældre, ofte i forbindelse med en skole-hjem-samtale. Hvis der er faglige, personlige eller sociale udfordringer, gøres der opmærksom på dette med en opfordring til en ekstra indsats samt en vurdering af, om der er behov for en særligt målrettet skole- og vejledningsindsats. Bliver eleven decideret erklæret ikke-uddannelsesparat, sættes der forskellige tiltag i værk i samarbejde med familien samt Aarhus kommunens UU-vejleder. Eleverne får vejledning både klassevist og individuelt.

I 10. klasse holdes der på ny skole-hjem-samtaler med samtlige elever, hvor en mulig optagelse i Steiner HF igen drøftes. Der følges op på de aftaler, der blev indgået i 9. klasse. Eleverne får igen vejledning både klassevist og individuelt, og i tæt samarbejde med skolen, hjemmet og UU-vejlederen vurderes det, om eleven skal søge optagelse på Steiner HF.

Derefter søger eleven optagelse på optagelse.dk.  I 2023 er ansøgningsperioden 15. februar-13. marts. Inden den endelige optagelse bliver hver enkelt elev indkaldt til en samtale med rektor, hvor uddannelsens indhold og fagpakke, samt forventninger til samarbejdet, gennemgås. Ved tvivlsspørgsmål bliver den pågældende elevs faglige, sociale og personlige forudsætninger og potentiale drøftet på skolens ugentlige lærermøde, hvor alle lærere deltager. Eleverne får svar på om de er optaget inden udgangen af april.

Har du spørgsmål?

Så tøv ikke med at kontakte HF-koordinator Kathrine Alby på ka@rssaarhus.dk  eller 31 17 23 62

Udmeldelsesprocedure

Ved eventuel udmeldelse er der 3 måneders opsigelse fra den kommende 1. Udmeldelsen meddeles til klasselæreren og skolens kontor hurtigst muligt efter beslutningen er taget. Forældrene vil herefter få tilsendt en udmeldelsesformular som skal udfyldes, underskrives og returneres til skolens kontor, hvis eleven er under 18 år. Først når formularen er returneret til kontoret, og kontoret har bekræftet modtagelsen af formularen, er opsigelsen gældende.